Er det her noget for mig?
Vi tilbyder vandreture for dig som gerne vil vandre i naturen, men som også gerne vil have lidt selvforkælelse, når du kommer frem til overnatningsstedet. Ruterne er planlagt sådan at du kommer forbi lokale gårdbutikker med kunsthåndværk og gode lokale produkter. I Vejle Ådal oplever du desuden de verdenskendte kunstnere Robert Jakobsen og Jean Clareboudts landskabsskulpturer.
Om området/turen
Du vil få skønne, varierede naturoplevelser, du vil møde andre vandrere og du vil kunne slappe af, trække vejret og nyde at andre har gjort arbejdet for dig: arrangeret de flotteste vandreruter, som kun lokale kender dem, planlagt besøg på gårdbutikker og det hyggelige Bindeballe Købmandsgård og sørget for at du kan sove og spise godt på udvalgte skønne overnatningssteder.
Du bor naturskønt på det samme sted hele weekenden, og vandreruterne er tilrettelagt som rundture, hvor du går ud fra overnatningsstedet eller bliver kørt ud til start- og slutstedet. Så slipper du for at pakke din bagage hver morgen, og du kommer tilbage til det samme værelse efter vandreturen. Du skal blot koncentrere dig om at slappe af og nyde. Hele weekenden.
Det får du
Digitale vandrekort sendes til dig på forhånd som du kan lægge ned på din favorit vandre app, ex Google Map eller All trails.
Informationsmøde fredag hvor du får information om ruterne, Vejle Ådals historie og natur, møder de andre vandrere.
Aftensmad fredag aften
Guidet fælles vandretur fredag aften.
Morgendyp i Vejle Ådal
Morgenmad og madpakke lørdag og søndag
Fælles transport ud til startsted og fælles transport hjem til hotellet
Vandretur lørdag med skønne oplevelser bl.a. på Runkebjerg, Tørskind Grusgrav, Egtvedpigens Verden (fra sommer 2026), Bindeballe Købmandsgård, hvor du går på afmærkede stier ud fra vores rutebeskrivelse og kort.
Weekenden slutter kl 15 ved hotellet
Du skal selv stå for
Aftensmad lørdag, enten i Vejle eller på Hotellets restaurant
Transport til og fra hotel Haraldskær. Der går lyntog til Vejle st og derfra bus fra Vejle st til Skibet Kirke, hvor du skal gå 10 min ned til Hotel Haraldskær
Du kan selvfølgelig også tage din egen bil til Hotel Haraldskær, parkere gratis og lade din elbil op imens.
Program
Program fredag
- Ankomst Hotel Haraldskær ml. kl 15-16
- Informationsmøde kl 16-16.30 med kage og kaffe, udlevering af lånt grej. Derefter kl 16.30-18.30 fælles guidet gåtur ca 6 km i Vejle Ådal med stille vandring, udsigter og flot natur.
- Aftensmad på hotellet kl 18:45
Program lørdag
- Morgendyp kl 6.30
- Morgenmad kl 7-8.45
- Fælles transport, afgang kl 9 til vandrerutens begyndelse.
- Afhentning på Bindeballe Købmandsgård kl 16 og kørsel tilbage til hotel Haraldskær
- Enten spisning på Hotel Haraldskærs restaurant, eller du vælger en restaurant i den hyggelige Vejle By, hvor der findes mange forskellige gode restauranter. NaturRo kan være behjælpelig med at anbefale gode steder at spise. Du kan også få mad bragt til dit hotelværelse.
Program søndag
- Morgenmad kl 7-8.45
- Fælles transport, afgang kl 9 til søndagens vandretur. Fårup sø, Jelling skovene, Jellingestenen og monumentet. 1 time i Jelling, hvor man enten kan spise frokost eller besøge Jelling Museum, derefter gåtur igennem Jelling skovene til Hopballe m
- Kl 14.30 Opsamling og fælles transport hjem til hotellet.
- Farvel kl 15.